X Factor-dommer er blevet skilt
Thomas Blachman skal skilles. Foto: /ritzau/Thomas Borberg
/ritzau/Thomas Borberg
Thomas Blachman har ladet sig skille fra Sarah Louise Schackinger. Det oplyser parret i en pressemeddelelse.
X Factor-dommeren Thomas Blachman er blevet skilt. Det skriver kommunikationsbureaet Have PR i en pressemeddelelse.
- På vegne af Thomas Blachman og Sarah Louise Schackinger skal jeg meddele, at de er blevet skilt. Bruddet er sket i ro og fordragelighed, lyder det i meddelelsen, der er underskrevet Have PR's direktør, Michael Feder.
Parret mødte hinanden i november 2013 og blev gift i august 2014.
I foråret blev det bemærket, at Thomas Blachman ikke havde vielsesring på i X Factors liveshows, men dengang afviste han, at der skulle være problemer i ægteskabet.
- Nogle gange bor vi sammen og andre gange ikke. Vi lever i et moderne ægteskab, med alt hvad det indebærer. Det handler om, hvem der har samkvem med hvilke af vores børn, hvor og hvornår. Med andre ord praktiske omstændigheder. Der gælder moderne regler i dag, sagde han dengang til ugebladet Her & Nu.
Thomas Blachman har to børn fra sit tidligere ægteskab med Viola Heyn-Johnsen, som han var gift med i 18 år.
Da han mødte Sarah Louise Schackinger, var han dog klar til at lade sig vie igen.
- Sarah er en kvinde, det ville være dumt ikke at gifte sig med. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er vanvittigt spontant. Men det er jo også en dejlig romantisk ting at kunne mærke, hvornår den er der. Jeg keder mig aldrig i hendes selskab, sproget er på plads, vi kan tale sammen, og så har hun humor, for fanden! Alt er oppe at ringe, sagde han dengang til BT.
X Factor vender tilbage på DR1 den 1. januar klokken 20.00.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde