X Factor-dommer er mormor til tvillinger
Foto: Polfoto/FLINDT MOGENS
Polfoto/FLINDT MOGENS
Der er ikke langt mellem mor og mormor, når det kommer til den danske sangerinde og tidligere dommer i X Factor, Anne Linnet.
For trods skilsmissen fra den 23-årige Tessa Franck i december 2013, lader den 60-årige sangerinde nu til at nyde livet med skriveophold i Paris. Og for at højne humøret yderligere kunne Linnet tirsdag aften afsløre, at hendes datter Evamaria Linnet har født tvillinger.
Det skriver sangerinden på sin Facebook-profil.
- Jeg er bare den lykkeligste mormor! Angus og Vincent kom til verden i går og alt gik så fint. Både de og Evamaria har det supergodt, skriver Linnet til billedet af de nyfødte drenge.
For blot en uge siden så meget da også ud til, at datterens lykkelige omstændigheder kunne udvikle sig hvert øjeblik, det skulle være. Her flagede Linnet nemlig også med et billede af en temmelig højgravid Evamaria Linnet.
- Kære allesammen. Min dejlige smukke datter Evamaria kom forbi studiet i går. Hun er gravid og kan føde nårsomhelst nu - Tvillinger! Jeg glæder mig, skrev hun dengang.
Det er ikke første gang, Anne Linnet kan kalde sig selv bedstemor. Både børnene Evamaria og Marcus har tidligere begge leveret børnebørn til sangerindens efterhånden omfangsrige familie, der for Anne Linnet tæller i alt syv børn - tre af dem har Linnet født, to er adopterede, mens de sidste, datteren Isolde og sønnen Nemo, blev født af ekskonen Tessa før parrets brud. Nemo er blot et år gammel og kom til verden i april 2013.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde