X Factor-dommer: Mine børn kan ikke synge
Nogle gange falder æblet så langt fra stammen, at det triller ned i en bakkedal og flyder væk på dalens å.
Helt så grelt står det ikke til for den tidligere Spice Girl og kommende dommer i britisk X Factor Melanie B.
Men ifølge et nyt interview med australsk Daily Mail er det ikke meget galt, når det gælder hendes tre døtres sangfærdigheder. Derfor regner hun da heller ikke med at skubbe dem i retning af en karriere som hendes egen.
Det skriver EntertainmentWise.
- De kan ikke synge. Hvis de var virkelig gode til det, så ville jeg ikke have noget problem med at lade dem følge i mine fodspor, men mine børn synger bare ikke særligt godt, siger sangerinden.
Og Mel B ved, hvad hun taler om. Den 39-årige Scary Spice er nemlig ikke blot en af talenttrænerne på den australske udgave af sangshowet The Voice Kids - hun er også bekræftet som den fjerde dommer i årets sæson af britisk X Factor.
- De kan synge sange fra Frozen (ny Disney-film, red.), men det er ikke sådan: "Åh Gud, de er fantastiske" - de opfører sig bare som børn, fortsætter hun.
Mel B, der bærer det borgerlige navn Melanie Brown, har siden sin første omgang som kendismentor i australsk X Factor i 2010 været involveret i et hav af talentprogrammer.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned