Dommerne i X Factor anede tilsyneladende ikke noget om, at folkene bag talentkonkurrencen i dette års udgave har ændret reglerne for, hvem der ryder i finalen.
- Jeg har først lige fået det at vide for 20 minutter siden, siger Remee til B.T.'s web-tv forud for mandagens pressemøde med de tre dommere.
- Jeg tror ikke, det er nogen specielt klog beslutning, siger dommeren, der i fredags sendte 15-årige Jesper videre på bekostning af færøske Anna.
De foregående år har seerne suverænt bestemt, hvilke deltagere der skal videre fra semifinalen til finalen. Men det er blevet lavet om i år, så dommerne nu skal vælge mellem to kandidater. Samme fremgangsmåde, som det har været i alle de indledende liveshows.
Den nye regel er dog ud fra dommernes reaktioner ikke noget, de har kendt til på forhånd. Først nu har de fået at vide, hvordan finalisterne skal findes.
- Jeg kan ikke gå ind i det. Jeg er nødt til bare at arbejde med mine folk, og jeg har ikke lyst til at skade Jesper eller Tine. så derfor må jeg bare følge de regler, der bliver lavet hen ad vejen, siger Remee.
Kun Remee har været vant til, at dommerne ikke skulle træffe den svære beslutning, når showet nåede til semifinalen. Og tilsyneladende tager beslutningen heller ikke så hårdt på Remees ene dommerkollega.
- Det er jo en del af showet, siger Carsten "Soulshock" Schack.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet