Men for både Line, Sveinur og Ida vil hjertet fortsætte med at slå for musikken uanset, hvilken dom det danske folk fælder over dem.
- Jeg er overbevist om, at mit liv er det samme, om jeg vinder eller ej. Jeg vil musikken og går 100 procent efter det, siger færøske Sveinur.
For finalens yngste deltager, 15-årige Line, betyder det ingenting, at tidligere års X Factor-vindere ikke har fået stablet de helt store karrierer på benene.
- Det er musikken, der er vigtig. Vinder man X Factor, så er det op til en selv. Får man så stor en gave, som en pladekontrakt jo er, så har man også noget at bevise, men for mig gælder det samme, hvis ikke jeg vinder, siger hun.
- Jeg er kun 15 år og har en niende klasse, jeg skal færdiggøre, og så skal jeg sætte mig ned stille og roligt og finde ud af, hvad det er for en type musik, jeg skal ud og lave, tilføjer hun.
Ved de allerførste auditions tog Ida og hendes særegne stil både dommere og seere med storm.
Skulle det ende med en plads øverst på podiet i fredagens finale, vil det ikke umiddelbart have den store indflydelse på den 17-årige sangfugl.
- Jeg vil altid bare være Ida fra Videbæk. Det har jeg været hele vejen, og det vil jeg fortsætte med, siger hun.
- Og selvom det skulle ende med en anden- eller tredjeplads, så er det for mig kun eksponeringen, der har været en døgnflue. For jeg vil altid have musikken og skal nok få lavet mit eget på den ene aller anden måde, tilføjer hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde