Og hvis Ida, der gennem hele processen har haft Pernille Rosendahl som mentor, vinder, er hun ikke i tvivl om, hvad der skal ske.
- Jeg skal arbejde videre med min musik. Det kommer jeg til uanset hvad, og jeg glæder mig. Jeg vil lave alle mine sange selv, og jeg har allerede mange sange, så det er bare at vælge de bedste og få dem færdigproduceret, siger hun til Ritzau.
Ida har ingen konkrete forslag til, hvem der skal hjælpe hende med at få pladen færdig, men er åben over for forslag.
- Mit samarbejde skal være med gode mennesker. Jeg behøver ikke at arbejde sammen med de store i branchen, jeg vil bare gerne arbejde sammen med dem, der er dygtige, og kommer med input. Og dem der også gerne vil det, fortæller hun.
Og når det kommer til sange, kommer pladen til at indeholde lidt af hvert. Ikke kun rolige sange.
- Det bliver en blanding af nogle uptempo-sange og noget mere roligt. Jeg kan godt lide, at der er sange med gang i, sange der er stille og rolige og sange der er inderlige. Men det skal passe sammen, siger den 17-årige sangerinde.
Men det er ikke helt let for Ida at sætte ord på en bestemt stil eller genre.
- Det er svært at sætte ord på den stil, jeg kører - jeg kører jo bare min egen. Men det bliver nok noget singer-songwriter-agtigt. Det er det nærmeste jeg kan komme det, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker