X Factor-Lina: Var bange for deltagere
Lina Rafn afslører, at hun under dette års auditions til X Factor decideret har været bange for nogle af deltagerne.
Ottende sæson af X Factor er lige på trapperne.
Og ifølge den ene del af dommertrioen, Lina Rafn, kan vi igen i år forvente auditions, der både vil resultere i latterkrampe og gåsehud.
Men faktisk har den rutinerede dommer også været udsat for nogle situationer i forbindelse med sin tjans i år, der ikke har været særlig rare.
- Der har været nogle rigtig ubehagelige situationer, hvor folk har forsøgt at være sjove, men hvor det var så usjovt, at jeg ikke kunne være i min egen krop og overvejede at gribe ind. Nogle gange har jeg været decideret bange, siger Lina Rafn og fortsætter:
- Jeg har været bange på grund af usikkerhed over, hvad det var for et menneske, der stod over for mig, og hvad personen kunne finde på, fortæller hun.
Selvom Infernal-sangerinden har siddet i dommerstolen hele tre gange før og har prøvet lidt af hvert, har det alligevel sat markante spor hos hende.
- Den følelse har jeg ikke haft så tit, men det har jeg haft i år, hvor jeg ikke har vidst, hvad der ville ske, og det har ikke været rart, siger Lina Rafn.
X Factor har premiere den 2. januar 2015.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde