X Factor-Pernille: Det må ikke slutte endnu
Foto: Polfoto/Mogens Flindt
Polfoto/Mogens Flindt
Det var en taknemmelig Pernille Nordtorp, der kunne konstatere, at hun er videre til næste liveshow i årets X Factor på DR1.
Den unge vestjyde røg ellers i farezonen, men blev reddet på målstregen, da Lina Rafn valgte at sende Lina og Patrick fra gruppen Lickety-split hjem.
Pernille Nordtorp, skal således synge med næste fredag, når temaet hedder "dansk". Og den brunøjede sangerinde kan allerede nu love, at seerne i næste uge får en anderledes og mere intens oplevelse, når hun går på scenen.
- Næste uge skal vi ind i et lidt mere inderligt univers. Jeg er er fyldt op ad kærlighed, siger hun.
- Hvis folk ikke kan lide det man laver, så ok. Men det jeg virkelig blev ramt af var, at jeg bare ikke har lyst til, at det skal slutte nu. Jeg har meget mere at komme med, lover Pernille Nordtorp.
Hun syntes, det var hårdt at sige farvel til gruppen, for finalisterne er kommet tæt på hinanden.
- Jeg kommer til at savne Lina og Patrick, men ikke nær så meget, som jeg ville savne Steffen og Lucy, siger Pernille om sine to X Factor-kolleger, som hun har delt hjem og liv med siden prøverne til X Factors liveshows gik i gang.
- Nu skal jeg bare hjem og hygge sammen med de mennesker, som jeg bruger al min tid sammen med lige nu. Så får vi os en god snak om, hvad vi skal gøre fremadrettet. Og så skal jeg i øveren, siger Pernille Nordtorp.
X Factor bliver sendt fredag aften klokken 20.00 på DR1.
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet