X Factor-stjerne har friet til kæresten
Simon Cowell indledte et forhold med sin vens hustru. Nu skal parret giftes. (Arkivfoto). Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Der er sød musik for "X Factors" skaber, Simon Cowell. Juleaften faldt han på knæ for kæresten gennem mange år, Laura Silvermann.
Den 44-årige amerikaner Lauren Silverman fik formentlig sit livs julegave.
Juleaften friede "X Factors" britiske skaber, 62-årige Simon Cowell, efter mange års forhold.
Det bekræfter hans repræsentant over for mediet E! News.
Frieriet skete under en familieferie på den caribiske ø Barbados, mens parrets fælles barn, syvårige Erik, og Lauren Silvermans søn, Adam, så på.
Starten af deres forhold var dog langtfra lige så idyllisk.
Simon Cowell og Lauren Silvermans forhold begyndte, mens hun stadig var gift med sin daværende mand - som i øvrigt var venner med Simon Cowell.
De afslørede affæren, da Lauren Silverman blev gravid.
- Det er ikke noget, jeg er stolt over eller ønskede skulle ske i forhold til at såre andre. Men det skete bare.
- Man er nødt til at mande sig op og påtage sig ansvaret - og kritikken, sagde Simon Cowell efterfølgende i et interview med mediet The Mirror.
Forlovelsen er Simon Cowells tredje, men de to foregående gange er han aldrig nået til alters.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker