Når påsken rammer landet i begyndelsen af april, er X Factor 2010 ikke andet end tv-historie. Men der er stadig noget at rive i for talentshowets stjerner.
Når forlystelsesparken BonBon-Land i Holme Olstrup slår dørene op til en ny sæson skærtorsdag den 1. april, så bliver det til sang fra X Factor-bandet In-Joy.
Skulle der ikke være nok stjernedrys i Esbjørn, Nabil, Kevin og Jannick, som In-Joy-drengene hedder, så kan børn under 14 år få lov at udleve deres egne stjernedrømme.
På åbningsdagen holder forlystelsesparken nemlig et talentshow kaldet BonBon Super Star, hvor børn under 14 kan få lov til at vise talenterne frem.
Dommer i konkurrencen bliver MGP-stjernen Sandra Monique, der opnåede en 2.-plads ved MGP på Danmarks Radio i 2008.
Ud over succesen ved MGP 2008 blev Sandra Monique kendt, da hun og hendes mor, Donna, stod frem i medierne sidste år og forlangte, at kriminelle under 15 år kunne straffes.
Det skete, efter at Sandra Monique blev overfaldet af en ældre pige på sit fritidshjem i Århus. Episoden blev filmet på en mobiltelefon af en jævnaldrende dreng.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde