X Factor-stjerner skal giftes med hinanden
Foto: Charles Sykes/Charles Sykes/Invision/AP
AP/Polfoto
Boybandet One Direction er kendt for at smelte pigehjerter på stribe, men nu melder ét af medlemmerne, at han har fundet det pigehjerte, han gerne vil beholde resten af livet.
Zayn Malik har nemlig været på knæ for at fri til sin kæreste, sangerinden Perrie Edwards.
Og hun har sagt ja, fortæller hendes mor til den britiske Real Radio:
- Ja, det er sandt. De blev forlovet i søndags, og det var meget smukt, siger hun.
- Det er skønt for Zayn er simpelthen så dejlig, og Perrie elsker ham så højt, så det er helt perfekt.
- De har det så dejligt sammen, og de forstår hinanden, så det er vidunderligt, siger moderen.
Både Zayn Malik og Perrie Edwards er 20 år gamle.
Parret mødte hinanden backstage ved det britiske X Factor i 2011, hvor Perrie Edwards og hendes gruppe, Little Mix, vandt showet.
Året før stillede Zayn Malik op i showet, og han var endt i en gruppe med fire andre drenge. Gruppen One Direction blev kun nummer tre, men kan nu kalde sig en af de største succeser, der nogensinde er kommet ud af talentshowet.
Newspaq
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker