X Factor støtter indsamling med sang af Anne Linnet
Foto: JOHANSEN LINDA
Linda Johansen/Polfoto
På fredag vil X Factor komme med et musikalsk bidrag til den store Danmarks Indsamling i form at en helt ny støttesang, der er skrevet af Anne Linnet.
Ida Corr, Thomas Blachman og alle liveshow-deltagerne er med på nummeret med titlen "Én Verden". Hvor musikerne normalt ville tjene på at medvirke, har de alle afgivet deres rettigheder, så overskuddet fra singlen går direkte til indsamlingen, som er målrettet Afrikas nødlidende.
"Én Verden" kommer til at koste 10 kroner per download.
- Jeg er superglad for at kunne levere en sang til Danmarks Indsamling, og jeg er lykkelig for, at det kunne lade sig gøre at have både Blachman, Ida og alle deltagerne med på sangen - det er blevet et fælles projekt, udtaler Anne Linnet i en pressemeddelelse.
- Inspirationen til sangen er kommet fra de voldsomme flygtningestrømme, som vi har set igennem flere årtier. De har gjort et stort indtryk på mig. Det er de billeder, der har skabt sangen. Vi er én verden, og vi hænger uløseligt sammen. Vi kan hjælpe med at bære dem, der ikke selv kan gå - og alle dem som falder, siger Anne Linnet.
Danmarks Indsamling 2013 og X Factor vælger på fredag at slå pjalterne sammen til fordel for Afrika. Således vil man i løbet af aftenen på DR1 komme til at se selve indsamlingen, det første X Faktor liveshow samt musikvideoen til "Én Verden".
Det store indsamlingsshow sendes på DR1 fredag den 8. februar klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet