Yahya Hassan idømmes psykiatrisk behandling efter 42 lovbrud
Yahya Hassan har begået lovovertrædelserne, mens han har været massivt påvirket af stoffer. Det har en retslægeerklæring slået fast. Foto: Claus Bech/arkiv/Ritzau Scanpix
Claus Bech/arkiv/Ritzau Scanpix
42 lovbrud udløser behandlingsdom til digteren Yahya Hassan. Dommen modtages, oplyser forsvarer.
Efter at have erkendt sig skyldig i 42 lovovertrædelser er digteren Yahya Hassan torsdag blevet idømt psykiatrisk behandling ved Retten i Aarhus.
Dommen modtages, oplyser hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.
Yahya Hassan var anklaget for 42 lovovertrædelser fra vold og trusler til hærværk og brud på tilhold mod at opsøge en ekskæreste.
Digteren erklærede sig ved retsmødets begyndelse skyldig.
- Det erkender jeg, sagde han med lav stemmeføring, da de 42 anklagepunkter blev læst op ét for ét.
En retspsykiatrisk erklæring har fastslået, at digteren formentlig var sindssyg på de tidspunkter, da forbrydelserne fandt sted.
De fleste af dem blev begået i perioden fra december 2017 og frem til sommeren 2018.
Hassan blev i december 2017 løsladt efter at have afsonet en dom på ét år og ni måneders fængsel for at have skudt en 17-årig mand i foden i det vestlige Aarhus.
Lægerne, der har undersøgt digterens mentale tilstand, konkluderer, at han formentlig var sindssyg på gerningstidspunkterne. Og at forbrydelserne blev begået under massiv stofindtagelse.
Digteren har haft et udpræget misbrug af hash og kokain og har til tider været paranoid og psykotisk, konkluderer undersøgelsen.
Siden Hassan blev varetægtsfængslet i surrogat 16. juli, har der været iværksat en behandling.
Den har gjort en forskel. Yahya Hassan fremstår nu mere rolig og fattet, men han har samtidig tilbøjelighed til at resignere og falde ned i et sort hul, hedder det.
Hassan udgav i 2013 den anmelderroste digtsamling "Yahya Hassan", som solgte flere end 120.000 eksemplarer. Forlaget Gyldendal har oplyst, at man ikke har planlagt en ny udgivelse fra Yahya Hassan.
Der er ikke fastsat en udløbsdato på behandlingsdommen. Men Yahya Hassan kan maksimalt være indlagt på psykiatrisk afdeling i ét år, hedder det i dommen.
Hvis det skønnes nødvendigt, kan en overlæge kræve ham genindlagt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned