Det kan ende med endnu en retssag om Rigmor Zobel. Denne gang kan det dog være Claus Oxfeldt, formand for politiet i København, der kan få en sag imod sig. Det oplyser advokat Jørgen Lange.
- Claus Oxfeldts har udtalt sig om min klient. Udtalelserne er ikke korrekte, og det kan han også læse, hvis han gennemgår det skriftlige materiale. Det kan ende med retslige skridt, hvis han gentager udtalelserne siger Jørgen Lange.
Han har derfor skrevet til politiformanden og gjort opmærksom på, at der kan være en sag på vej.
Reaktionen kommer efter, at Claus Oxfeldt i et tv-program har udtalt sig om afhøringerne af Rigmor Zobel i en sag, der endte med en bøde på 20.000 kroner for seks gange at have købt et gram kokain. Oxfeldt beskylder ifølge Jørgen Lange kendiskvinden for at lyve.
- Vi overvejer, hvad der skal ske. Jeg tror dog, at det stopper her. Claus Oxfeldt bør sætte sig ned og læse domsudskriften. Så vil han ikke komme med den slags udtalelse igen, siger Jørgen Lange og tilføjer:
- Det er jo uhyrligt og forkert at udtale den slags. Vi overvejer at føre en sag, og det har han nu fået at vide.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker