Den dag alt holdt op med at ligne sig selv

MARIBO Den 10. marts 2020 klokken 20.00 om aftenen havde lederen af Blæsenborgafdelingen på Maribo Skole, Louise Søgaard Høj, lige puttet sine børn, da arbejdstelefonen bippede.

- Der lå en sms: "Der er vist corona på Blæsenborg", og så kørte den derfra, fortæller Louise Søgaard Høj.

Blot få dage inden havde Danmark fået den første "patient 0" med covid-19. Blæsenborgskolen blev dermed den første skole i landet, der havde en smittet elev.

Louise Søgaard Høj ringede straks til lederen af Maribo Skole, Henrik Andreasen, og så blev kaffen sat over. Resten af natten gik med at skabe overblik over en situation, der var uden fortilfælde.

- Det var en lang nat foran telefonen. Vi havde den primære kontakt til den smittedes forældre og til sundhedsmyndighederne, fortæller Henrik Andreasen.

- Hverken Sundhedsstyrelsen eller kommunen havde nogen retningslinjer på det tidspunkt. Vi tog kontakt til Sundhedsstyrelsen, og der fik vi lidt modsatrettede udmeldinger. Så den stod på morgenseance her på skolen med kommunens chefer ... for hvad skulle vi stille op?, fortæller han.

Beslutningen blev, at hele skolen skulle lukkes totalt ned. Så 11. marts om morgenen mødte børnene ind blot for at blive sendt hjem igen.

- Det var den dag, hvor alt holdt op med at ligne sig selv, siger Louise Søgaard Høj.

- Personalet kom herfra uden computere og besked om, hvad de skulle. Vi måtte sætte skilte på vinduerne. Vi prøvede at gøre det så roligt som muligt, men det var jo en vanvittig situation, husker hun.

Mediernes søgelys

Louise og Henrik fik også ringet til Rikke Vestergaard Hansen, der er leder af skolens SFO Søtrolden, og hun sluttede sig til det kaffedrikkende team, der knoklede på i alle døgnets timer.

- Vi blev reddet meget af, at hele landet lukkede ned kort efter. Så havde vi taget de rette beslutninger, og vi blev ikke mødt med en bølge af kritik for, at vi havde overreageret, siger Rikke Vestergaard Hansen.

Henrik Andreasen måtte også håndtere en helt ny udfordring. For skolen kom pludselig i de nationale mediers søgelys.

- Jeg fik lov til at snakke med samtlige medier i Danmark. Det var en kæmpe historie, siger han.

- Her var balancen vigtig. Det var vigtigt for os, at det ikke skulle udvikle sig til en heksejagt. At børnenes fortælling ikke blev sådan.

- Vi skulle sende børnene hjem, trygge og med en bevidsthed om, at alt var okay, og at de ikke snart kom til at se billederne, som tv viste fra Bergamo, her i Maribo, siger Louise Søgaard Høj.

I dag er retningslinjerne på plads, og smittens væsen er bedre kendt. Alle ved, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres.

Covid-19 tester dog stadig lederteamets omstillingsparathed. 3. årgang har netop været hjemme nogle dage efter, at en enkelt medarbejder blev testet positiv. Og nu er yderligere genåbning på vej. Telefonerne og indbakkerne hos Henrik, Louise og Rikke gløder stadig i perioder.

- Genåbningerne har de da lagt meget godt op ad ferierne hver gang. Hvad skal man da ellers også bruge en ferie til?, griner Rikke, der også selv har måttet jonglere lederrollen samtidig med hjemmeskoling af sine børn.

Pinde skulle tørres af

Lige nu er skolen midt i en genåbningsperiode, og de små klasser er tilbage. Børnene er nu opdelt i bobler på klassetrin, så klassen og fem medarbejdere ikke har kontakt med andre i løbet af dagen.

Ledelsen skal stadig navigere i forskelligrettede retningslinjer - alt efter, om børnene er i skole eller i SFO. Men meget er blevet lettere nu end ved den første genåbning efter påskeferien i 2020.

- Dengang fik vi at vide, at alt skulle tørres af i klorin. Hvis et barn havde brugt en rutsjebane, skulle den tørres af. Hvis et barn legede med en pind, skulle pindene i skoven i princippet tørres af eller have en farve, så de tilhørte det enkelte barn.

- Det gav en masse udfordringer - også for personalet. Her måtte vi finde vores egen vej i det, siger Rikke Vestergaard Hansen.

Året har været inddelt i perioder efter den aktuelle genåbning eller nedlukning, som ledere, medarbejdere, børn og forældre skulle forholde sig til.

Netop nu er børnene opdelt og har samtidig ikke nogen fritidsaktiviteter. Så kammeraterne er savnet, og det mærkes.

- Børnenes hverdag her er normalt, at de er sammen på tværs af klasser og årgange. Nu har vi haft et helt år, hvor de har været opsplittet og levet i hver deres bobbel. Det er hårdt, siger Henrik.

- De har mistet deres frie valg, og det kan vi mærke, siger Rikke.