Aftenens kursus hos Dansk Folkehjælp i Nykøbing varede fire timer. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Dansk Folkehjælp gav førstehjælpskursus under Danmark Redder Liv
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Den stod på træning og genopfriskning af både hjertemassage, kunstigt åndedræt og stabilt sideleje, da der torsdag aften var førstehjælpskursus hos Dansk Folkehjælp under projektet Danmark Redder Liv.
- Det er jo mange år siden, det var, mens man stadig var på arbejdsmarkedet, at man sidst har haft førstehjælp, så der var en idé i at få det opdateret, fortæller Ruth Krog fra Stubberup.
Danmark Redder Liv er et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, Dansk Folkehjælp og FirstAED. Formålet med projektet er at øge overlevelsen efter hjertestop.
Tirsdag var det International hjertestarterdag, og her havde man også lokalt fokus på Danmark Redder Liv i år. Her blev der, ligesom på kurset, gjort opmærksom på mulighederne for at blive førstehjælper i Danmark Redder Livs førstehjælpernetværk. Som førstehjælper kan man blive kaldt ud, hvor der bliver ringet 1-1-2 til et hjertestop. Ved et alarmopkald bliver de nærmeste førstehjælpere tilkaldt for at give livreddende førstehjælp og hente en hjertestarter. I Region Sjælland er der omkring 800 af den slags udkald om året. Aftenens kursus varede fire timer, og efter bestået kursus er man automatisk godkendt som førstehjælper i det område, hvor man bor.
- Jeg vil jo gerne have, hvis der var nogle, der kunne hjælpe mig, hvis uheldet er ude. Så må jeg jo også yde og hjælpe nogen på samme måde, fortæller Ruth Krog.
Annonce
Nogle benyttede også bare kursusmuligheden til at lære grundlæggende førstehjælp.
- Nu er jeg så gammel, så jeg ved ikke, om jeg ligefrem vil melde mig som førstehjælper. Men nu ved jeg, hvad det går ud på. Jeg ved, hvor hjertestarteren er, og hvad jeg skal gøre. Og det må være meget nyttigt i lokalområdet. Når man tænker på, at der er 100 af de 800 i regionen om året, der får hjertestop, som overlever, så er der virkeligt noget at gøre, fortæller Henning Mogensen fra Stubberup.
Hvert år får cirka 3.500 personer hjertestop uden for sygehusene. Antallet af overlevende er steget fra knap 150 personer i 2002 til over 500 i 2014.
En af årsagerne til dette er, at antallet af tilfælde, hvor der ydes hjerte-lungeredning før ambulancens ankomst, er steget fra 19 procent i 2002 til 66 procent i 2014.
Der var blandt andet træning i hjerte-lunge-redning, stabilt sideleje og brug af hjertestarter ved aftenens førstehjælpskursus. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Ruth Krog og Henning Mogensen så begge førstehjælpskurset som en mulighed for at genopfriske det glemte. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde