Midt i al virakken om skolelukninger, kortere åbningstid i børnehaver, fyringer af personale, videobetjent borgerservice og lån i schweizerfranc er vi ved at glemme en meget stor gruppe af borgere.
Det er vores ældre borgere, der i en eller form og omfang har behov for hjælp af kommunen.
Kernen i vores velfærdssamfund er blandt andet, at vi alle kan have en tryg alderdom, hvor vi får den hjælp, vi har behov for. Det kan være hjælp til rengøring, indkøb eller personlig pleje. Vi vil som borgere gerne klare os selv længst muligt, men stadigt flere ældre har efter et langt arbejdsliv brug for hjælp.
Men hjælpen bliver stadigt ringere og mindre. Flere og flere ældre borgere sætter udgifterne under pres og kombineret med en samlet dårlig kommunal økonomi, er også ældreområdet blevet udsat for omfattende besparelser.
Mindre rengøring, mindre personlig hjælp og en større reduktion af personalestaben i Lolland Kommune er blot lidt af den virkelighed, der rammer vores ældre medborgere.
Mange spørger sig selv, om vi kan være det bekendt? Svaret varierer alt afhængig af om man har politisk ansvar eller ej. Politikerne føler ikke de har noget valg, fordi økonomien er så dårlig og derfor er der ikke råd til det nuværende serviceniveau. Set med borgerøjne og især med de ældres øjne er det en urimelig og umenneskelig besparelse, vi ikke kan være bekendt.
Der er absolut grund til bekymring over det serviceniveau vores ældre fremover bliver budt. Ældrerådet i Lolland Kommune frygter også, at Lolland Kommunes ældre- og sundhedsudvalg vil blive bombarderet med klager fra ældre, der føler sig dårligt behandlet.
Også i Guldborgsund vil de ældre opleve serviceforringelser. På lige fod med alle andre områder.
Utilfredshed bliver en folkesport det kommende år, og det kommer vi ikke langt med. Lige nu og her kan det virke rart at være utilfreds og sur, men det løser ingen problemer.
Kommunerne har været igennem en hestekur og krisestyring. Der er blevet skåret over en bred kam, fordi politikerne ikke havde noget valg. Det er og har været valget mellem pest eller kolera.
Vi har som borgere brug for en ny retning på ældreområdet. Hvad vil Lolland og Guldborgsund gøre for at give de ældre en tryg og rimelig hjælp? Golde besparelser år efter år er ikke løsningen.
Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook http://www.facebook.com/pages/Chefredaktor-Soren-Knudsen-Folketidende/107937505914871
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie