Atletikbane eller natursti?
Som gammel atlet sårer det mig, at en fantastisk mulighed for sundhed og motion efterhånden er fjernet i Guldborgsund Kommune. Atletikbanerne i Nykøbing og Sundby har ikke set vedligeholdelse i årtier. Store dele af banerne står under vand og resten er blød, mudret eller vokset til i græs og ukrudt og er helt uegnede til deres oprindelige formål. Der er et par andre små løbebaner i kommunen, men også i elendig forfatning. Det må formodentlig betyde, at ej heller skolerne tilbyder eleverne denne geniale og varierende motionsform, som i min skoletid for 30 år siden var en del af idrætsundervisningen. Der bruges årligt mange penge på at vedligeholde 90-100 fodboldbaner i kommunen, men der er ikke én eneste løbebane der vedligeholdes. Lolland Kommune etablerede sidste år et atletikstadion i kunststof. Guldborgsund Kommune må uafhængigt af flercifrede millionbeløb til fodbolden, ubetinget se at få etableret et anstændigt løbestadion til borgerne og skolebørnene. Det kunne passende ske i forbindelse med fodboldklubbernes planer om et nyt idrætscampus ved Østre Alle. Ved at neddrosle nogle af de dyre og poppede faciliteter og i stedet udvide den i oplægget nævnte 100 m sprintbane til et fuldt atletikstadion kan det imødekommes. Hvis fodboldens idrætscampus ikke realiseres, bør kommunen i stedet etablere atletikstadion på sin nuværende plads. Jeg og mange andre hungrer efter at løbe, springe og kaste på en bane i stedet for på en natursti med gummistøvler på.
Med venlig hilsen
Thomas Alsgren
Søvej 34
4800 Nykøbing F.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker