Axeltorv i Nakskov igen
Axeltorv i Nakskov 2
I anledning af de netop fremkomne oplysninger om planerne for Axeltorv har Svend Erik Lohse fra Nakskov Bygningsbevaringsforenings bestyrelse deltaget i et møde med bl.a. Henrik Høegh og Tine Winther Clausen fra Lolland Byråd vedrørende udformningen af torvet.
På mødet meddelte Henrik Høegh, at bygningsbevaringsforeningen sammen med 40 andre fra byen skulle have sagt god for planerne. I foreningens referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger for de sidste fire år er dette ikke nævnt. Det er derimod klart, at der har været et orienteringsmøde, hvor arkitektfirmaerne fremlagde deres planer. Man kunne da forvente, at der ville komme en offentlig høring, hvor flere end de 40 kunne give deres besyv med. Det er, så vidt det kan ses, ikke sket, og det er derfor, at foreningen er overrasket over planen.
På mødet i går fik bygningsbevaringsforeningen én dags frist til at overbevise Henrik Høegh om, at det er byens holdning, at planerne om torvet ikke er tilfredsstillende, og at alle er enige om, at det kræver en pause i sagen. Hvis foreningen kan det, så er han villig til på byrådsmødet onsdag at forsøge at give foreningen en måned, hvorefter han vil arrangere et borgermøde om sagen, hvor foreningen så kunne fremkomme med et færdigt projekt, der er støttet af et flertal i byen.
Selvfølgelig kan Nakskov Bygningsbevaringsforening ikke på én dag skaffe oplysninger om ”byens holdning”, ligesom vi nok ikke har tid og økonomi til inden for en måned at fremkomme med et færdigt projekt. Hvad vi derimod kan, er at opfordre byrådet til at lægge planerne til side og gennemføre en ordentlig høring omkring den fremtidige udformning af byens vigtigste plads.
Nakskov Bygningsbevaringsforening
Henning Bech Johansen
Varkausvej 3
4900 Nakskov
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker