Bekæmp børnefattigdom
Danmark har historist set vundet på at være et lige land. Vi er et af de rigeste samfund i verden, og et af de samfund, hvor den sociale mobilitet er størst. Blot er der i dag omkring 40.000 økonomisk fattige i Danmark og knap 160.000, hvis man ser på dem, der falder under fattigdomsgrænsen i et enkelt år. Med kontanthjælpsloftet må vi forvente flere fattige. Især børnefattigdommen ventes at stige markant. Lolland kommune ligger vi nr. 1, hvad angår børnefattigdom. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi sætter ind med indsatser i de familier, hvor fattigdom træder ind over dørtrinnet. Vi skal have indsatser, der kan knække fattigdomskurven og indsatser, der kan hjælpe børn med at få til at mestre dagligdagen både i skolen og i fritiden uagtet, at de lever i en familie, hvor økonomien er trængt. De børn, som lever i fattigdom i dag oplever i højere grad end andre børn at være afskåret fra fritidsaktiviteter, og at der ikke er råd til eksempelvis sko eller jakker. Når årstiderne skifter, da mærkes dette endnu mere tydeligt. Jeg vil meget gerne politisk ind og arbejde med indsatser, der kan afhjælpe afsavn i fattigdom og ensomhed. Jeg vil arbejde med socialisering, livsmestring og fællesskaber. Emner, der fortjener en drøftelse til alle udvalgsmøder. Dermed tager man et politisk ansvar for, hvordan temperaturen er for socialt udsatte i sin kommune hele året. Stem personligt den 21. november.
Linda Sommer
Lokallisten Lolland
Bysjøvlen 4, 4970 Rødby
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker