Besparelser i ældreplejen
Tirsdag d. 8. september var der et interview i Folketidende med udvalgsformand Tom Larsen, under overskriften ”Vi bliver nødt til at gøre noget”. Baggrunden for interviewet var/er, at Lolland Kommune mangler personale i ældreplejen og at det derfor er besluttet at udliciterer tøjvask, for at frigøre SOSU´er til kerneopgaven, det er ganske givet et udmærket skridt i retning af at frigøre plejepersonale til kerneopgaven.
En anden mulighed der også kunne tages i brug for at frigøre plejepersonale til kerneopgaven kunne være at kigge på rengøringen. I princippet behøver det ikke nødvendigvis at være SOSU´ere der udfører rengøring hos de ældre. Man kunne eksempelvis ansætte ufaglærte, som så gives et rengøringskursus (AMU kursus), og derefter stod for at udfører rengøring hos de ældre, det ville også frigøre SOSU´ere til den personlige pleje.
Tom Larsen nævner også i interviewet at der er brugt mange penge på vikarbureauer. Underforstået at det ønsker man ikke at gøre mere. Det er nok ikke en farbar holdning at have, i hvert fald ikke indtil videre. Som det ser ud nu, er der en katastrofal mangel på vikarer ved ferie/fridage og sygdom, så arbejdet i disse situationer lægges over på det fastansatte personale, så deres (i forvejen tætpakkede kørelister bliver endnu mere tætpakket), og det medfører at fastansatte medarbejdere må tage ekstratimer og/eller ekstravagter. Dette vil ganske givet medfører stress og nedslidning af de faste medarbejdere, med dertil følgende højere sygefravær.
Knud Ærbo
Toftevej 21
4900 Nakskov
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde