Børnene svigtes med ulovlig instruks
Et samfund skal måles på, hvordan det behandler sine svageste. Centerchefens ulovlige instruks svigter de børn, der har det sværest i vores samfund. Børn der ofte kun har kommunen til at give dem trygge og stabile rammer, hvori de kan trives og udvikle sig.
Indsatsen for de udsatte børn er en vigtig investering i det enkelte barns trivsel, men også i barnets fremtidige voksenliv, hvor det får brug for det fundament, det blev givet i barndommen.
Jeg har forståelse for at området er svært at budgettere, men vi er nødt til at have respekt for medarbejdernes faglige vurderinger.
Medarbejderne opfordres i mailen fra centerchefen til f.eks. at hjemtage anbragte børn, eller droppe hjælp til familier, som ellers har brug for den efter deres faglige vurdering.
Hvilket pres fra hvem har ført til en sådan instruks og hvor ligger ansvaret? Det er politikerne, der sætter de økonomiske rammer.
Har lignende situationer fundet sted tidligere? Risikerer børn at blive kastet frem og tilbage mellem plejefamilier og udfordrede hjem, for at kommunens budget kan hænge sammen sidst på året?
Den uvildige undersøgelse bliver en kærkommen mulighed for at få overblik over problemernes omfang og sikre en fremtid med faglighed i fokus.
Christian Nyborg Mortensen
Østre Alle 58
4800 Nykøbing Falster
Spidskandidat til kommunalvalget i Guldborgsund
Radikale Venstre
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker