Brystundersøgelser i Roskilde
Vi fortsætter oprydningen efter brystkræftsskandalen. Pr. 1. april skal patienter undersøges på den nyoprettede afdeling i Roskilde.
Inden åbningen af den nye afdeling gennemgås alle vejledninger, retningslinjer og arbejdsgange med rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Dansk Brystkræft Organisation og Kræftens Bekæmpelse inddrages også i opbygningen, ligesom dialogen med de praktiserende læger styrkes.
Regionsrådet vil til bunds i skandalesagen om de mangelfulde brystkræftsundersøgelser, som foregik på Ringsted Sygehus mellem 2013 og 2017. Fejlen bestod i, at en del af de kvinder, som blev henvist af deres læge til undersøgelse for brystkræft, kun fik tilbudt en røntgenundersøgelse (en almindelig mammografi) fremfor tre undersøgelser (en klinisk mammografi).
Allerede i foråret 2019 besluttede regionsrådet en 7-punktsplan til genopretning af området. Sagen og genopretningen har medført et ekstraordinært stort arbejdspres. Derfor er der i 2020 tilført ekstra økonomiske midler til området.
Arbejdet fortsætter med at sikre en høj kvalitet inden for brystkræftsundersøgelser.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker