Coronakuller
Vi er alle ramt af Coronakuller, og kan ikke hurtigt nok finde tilbage til vores vante sociale liv.
Alle vil ud og opleve verden som den var for et år siden med frihed og ubekymret omgang med andre mennesker. Også jeg.
Vi forsøger at finde en vej, der leder os igennem hverdagen udenom denne smitsomme Coronavirus.
Når vi alle kæmper med denne irriterende hverdag, bliver det alligevel trættende at høre om store problemer med at skulle bestille bord på en restaurant 30 minutter før ankomst.
Og næste dag er der overvejelser om at afholde festivaler.
Nu er vi så tæt på målet og igennem en periode med mange dødsfald og Coronasmittede. Vi kan se lyset i forlængelse af, at vaccinerne kommer ind i armene i en lind strøm.
Tanken om, at der her inden vi alle er vaccineret, skulle kunne afholdes store festivaler med deltagere fra mange andre lande, er måske lige at tage munden for fuld og sætte det gode forebyggende arbejde over styr.
Selvfølgelig skal vi ikke blive for bekymrede og lukke ned for alt, men det kan godt være, at vi til sidst, lige inden vi har overtaget på Coronasmitten, skal spille på den sikre hest.
Corona har også ødelagt denne sommer. Forhåbentlig den sidste.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker