DAGENS BUKET

Dagens buket skal deles i to. Den første halvdel skal gå til Solgårdens personale for i søndags havde de arrangeret busudflugt. Efter at have kørt rundt omkring spiste de dejlig mad på Landsbyen i Våbensted. Menuen var stegte ål med nye danske kartofler samt nye danske jordbær til dessert. Den anden halvdel af buketten skal gå til Solgårdens Venner. De er nogle frivillige og aktive "piger", der hver mandag giver beboerne en hyggelig eftermiddag med kaffe og dejlig kage samt med banko, sang/musik, foredrag mm. Det er dejligt som pårørende at der sker noget for beboerne, når man ikke længere er så mobil og besøgene bliver mindre. Med venlig hilsen Lotte Markmann Carlsen, Vibevej 11, Sakskøbing