Danmarks røvhul

Hvor er jeg dog træt af at bo på Danmarks røvhul; Lolland. Det er da ikke fordi Lolland ikke har ting at byde på så som økologisk frugt, selvplukning af jordbær, Knuthenborg og landbrug. Det er bare ikke lige det man indstiller sin GPS efter når man er atten og lever på sin S.U. Hvad har unge at lave på Lolland? Ingen ting. Der er ingen events for vores aldersgruppe. Der er Maribo Rock, men med de kunstnere som det lykkes Maribo at lokke til sig, må jeg uden nogen form for anger sige nej tak. Tak, men nej tak. Det har jeg intet personligt behov for.
Jeg indså hurtigt efter Roskilde Festivallens afslutning at nu var det eventyr overstået og derefter tog kedsomheden mig i sine arme. Hvad har Lolland for unge mennesker? For Maribos vedkommende er der Diskotek Mona Lisa, og det er da også en glimrende mulighed hvis du er bærer af addidas trøjer og platinblond hår og man synes at diskotekets udvalg af musik bare er det fedeste. Men hov, vent, Tøv en kende! Det er jo langt fra alle der synes det er sjovt. Hvis jeg skal betale 40 kr. for min øl, så skal det ikke være på Mona og det skal i hvert fald ikke være Heineken. Så er vores to sidste tilflugts steder Pillen eller Munken. Og af en eller anden grund frembringer dette koncept krøllede ansigter hos byens ældre. Men hvorfor? "De unge drikker for meget, de sidder på pubben hele dagen og drikker." Og her kommer så mit store spørgsmål: Hvad i alverden vil i ellers have os til at lave? Det at strikke er alligevel uden for vores alders gruppe. Andre forslag? "I er så unge. Brug jeres fantasi". Vi bor på Lolland, hvad hjælper fantasi? Hvis vi ikke har noget at lave i forvejen, hvordan skal fantasi så hjælpe til at gøre dette bedre? Ens ferie bliver så kedelig at man ikke kan vente med at starte i skole igen. Måske er det hele planen? Lolland er så kedelig, fordi at de studerende så glæder sig til at læse igen og derfor arbejder hårdere. Jeg hopper ikke på den. Se, det er det Lolland gør, man keder sig så meget at man tænker på sådan noget.
Lolland prøver desperat at lokke flere beboere herned, men hvad med at prøve at lokke med noget? Et LF klistermærke hjælper ikke noget. Der må være grunde til at andre end børnefamilier og pensionister gider at bo hernede.
Lolland kan være rart. Lolland kan være dejligt, men her er så kedeligt og jeg finder personligt ingen grund til at blive her efter jeg til næste år har fået min studenter eksamen.

Lise Ulvedahl Carlsen
- Atten år, studerende, MG. 

Offentliggjort Sidst opdateret