Demokrati er os i vores forskelligheder

 

Demokrati er os i vores forskelligheder
 
Snart skal vi til kommunalvalg. Jeg glæder mig. Med snart 4 år i byrådet, har jeg lært meget om det lokale demokrati. Forberedelse er mere end det halve arbejde. Lydhørhed over for borgerne giver den underliggende musik til det stykke arbejde, som man forvalter. Debatter i udvalget og byrådssalen giver krydderiet til meningsdannelsen. Det er okay ikke at være enige om alt. For tænk, hvis vi alle tager fejl. Der har været  handlinger, hvor  jeg har lagt og stadigvæk vil lægge mit  hjerte og sjæl i. I disse sager har jeg ingen  bekymringer, fortrydelse eller tvivl. Det er fx.  sager, som at bevare Margreteskolen, Skovbørnehaven i Søholt og Fejø Skole.  Muligheden for at være giftefoged tog jeg imod helt fra starten af. Det er berigende at få lov til at vie folk og dele nogen af deres største stunder i livet. I den konservative gruppe er vi i arbejdstøjet. Vi glæder os at samarbejde og  blive ved med at servicere og være innovative på Lolland. Vi må ikke gå glip af de unikke muligheder, der ligger lige rundt om hjørnet for at skabe Lollands fremtid. 
 
Linda Sommer
Konservative - Lolland Byråd
Østervang 28
4930  Maribo 

Offentliggjort Sidst opdateret