Demokrati laboratorium
Værn om dit lokalområde og samtænk muligheder
Tiden iler og det gør, at jeg varmt kan anbefale, at man rundt omkring i Lolland kommune får forholdt sig til, at man på børneområdet er igang med at lave en ny strategi på pasnings- og skoleområdet. Allerede den 29. februar vil der være en større konference, hvor der p.t. er inviteret formænd fra forældrebestyrelser i skolerne og enkelte repræsentanter fra daginstitutionsområdet. Jeg kan varmt anbefale, at man rundt omkring går sammen og tænker tanker om, hvordan man kan sikre sig, at der er lys i vinduerne på ens skole. Dette vil kræve et enormt lokalt engagement, som jeg ved, at der findes. Lolland er rig på ildsjæle. Den virkelige verden er således, at konstitueringen har besluttet, at der skal spares 23 millioner på skoleområdet. Disse penge skal spares samtidig med, at man vil skabe mere kvalitet i folkeskolen. For at opnå rigtig gode resultater, så er det for konservative meget vigtigt, at befolkningen får givet deres mening til kende. Hver sin by og landsby har sit eget DNA og kultur. Vil man bevare sin lyset på sin skole, så må der samtænkes fritidsliv, ældreliv, erhvervsliv, børnepasning, skoletilbud, SFO, ungdomsskole, musik m.v. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. Hvad er det, der er vigtigt at bevare i ens egn, for, at man kan bevare og skabe en god bosætningspolitik. Hvordan får vi lave en skole, der kan tiltrække og bevare et godt børnegrundlag til ens folkeskole? Skab jeres eget demokrati laboratorium og kom med jeres input. Vi har brug for at høre jeres mening. Der vil komme en høringsface.
Linda Sommer
Lolland Byråd - Konservative
Østervang 28
4930 Maribo
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker