I næsten alle skildringer af 9. april bliver det nævnt, at Danmark ikke kæmpede, men bare underkastede sig. Dette er ikke rigtigt.
I Sønderjylland var soldaterne i alarmberedsskab, og knap 2000 soldater rykkede ud da tyskerne gik over grænsen 04.15. Den tyske angrebsstyrke talte ca. 20000 soldater som det var danskernes opgave at forsinke mest muligt. Det kom til træfninger flere steder hvorunder 11 dansle soldsater blev dræbt.
En del af de danske styrker var mobile på Nimbus motorcykler og bevæbningen bestod i moderne rekyl- og maskingeværer og maskinkanoner, alle af det danske fabrikat "Madsen" og fremstillet på DISA. I DISAS arkiver kan man læse, at 203 tyske soldater blev dræbt 9. april, altså ikke noget uanseeligt antal.
Soldaterne kæmpede godt og modigt indtil regeringen stoppede kampen. Ordren herom var endnu ikke nået til Haderslev, og en 37mm fremskudt fodfolkskanon og fem mand beskød og ødelagde 2 kampvogne og skød larvefødderne af en tredje. Kampen sluttede da to var dræbt og de tre andre hårdt såret. De kæmpede til sidste mand.
Dem, der nåede i kamp, ydede en indsats, de kunne være bekendt indtil regeringen sagde stop. Der blev kæmpet.
Niels Thal Jensen
Bastebrostræde 1b
4800 Nykøbing F.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde