Derfor stiller Guldborgsundlisten op til Regionsrådet
Nykøbing F Sygehus er helt centralt for sundhedsområdet på Lolland-Falster. Vi skal styrke og udvikle vores lokale sygehus og med sygehuset som omdrejningspunkt kæmpe for at bibeholde så mange sundhedsfaglige specialer i lokalområdet som muligt.
Det er vigtigt for vores lokalsamfund at have et stærkt sygehus, og det er med til at skabe lokal udvikling.
Netop udviklingen af det lokale sundhedsvæsen er noget af det, som Guldborgsundlisten vil kæmpe for i regionsrådet. Vi mener, at det er nødvendigt at have lokale repræsentanter med om bordet, hvis vi skal sikre os indflydelse på, hvordan vores sundhedsområde udvikler sig. En lokal forankret stemme fra Lolland-Falster er helt afgørende i det nye regionsråd, og derfor stiller Guldborgsundlisten op til regionsrådsvalget.
Den kompromissøgende tilgang vi fra Guldborgsundlisten har vist gennem mange år i Guldborgsund Kommune, bringer vi med ind i regionsrådet. Vi tror på samarbejde på tværs og brede forlig.
Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at udvikling skal ske på lokale præmisser. Der skal være højt til loftet, frie rammer og gode muligheder for at udfolde ideer til lokale projekter. Samarbejde og inddragelse skal være en naturlig del af processen og skabe reel indflydelse på udviklingen.
På den måde kan vi skabe grundlaget for den velfærd, vi alle ønsker.
Seneste artikler
De købte huset på grund af havudsigten: Nu skal de dele den med fire meter høje tinyhuse
Måske er der en tidlig julegave til Lolland gemt i åbningstalen?
Narkobilist uden kørekort: Det fandt politiet i bilen
NFH-profil udtaget til det norske landshold
Så går jagten ind på to favoritter mere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Folketidende erfarer: Skolelukninger er i budgettet
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland