Dette tør avisen ikke bringe under Debat

Offentliggjort Sidst opdateret

Lugten i Spildevandsforsyningen var åbenbart så frygtelig, at bestyrelsen måtte rejse udenlands! Det er ellers et udmærket råd: ”Kan du ikke finde årsagen til lugten i stalden, kan du jo skippe honoraret”? Det kaldes pli eller rettidig omhu i omgangen med borgernes penge! Det har absolut ingen værdi for bestyrelsen i 2012 at tage på teknikmesse og se på pumper og ventiler. Indkøb af pumper havde man allerede overladt til entreprenørerne. Derved undgik Forsyningen at få rabat ved storkøb og mindske udgifterne? Turen til München løb såmænd bare op i kr. 117.314,55 for 6 personer. Udgift til 6 flybilletter kr. 32.086,00 fra München til København? Der foreligger ikke udgifter for flyrejsen ned til München? Nogle vil nok mene, at kr. 5.347,00 pr. person er billigt for at få nogle trætte og forædte stakler helskindet hjem? Hotel kr. 64.260,00 for 2 overnatninger, lig med kr. 5.355,00 pr. nat! Det må have været en meget eksklusiv rumservice? Tilbage er kr. 19.716,20, så man må håbe, at ingen er gået sultne i seng? Hold da kæft, hvor det går, når folk fra Falster, der er bondet født og kvajet opdraget, har frit slav på fremmed jord for andres penge! Undertegnede fralægger sig et hvert ansvar for problemer afledt af dette læserbrev, der måtte foranledige til mistanke om udskejelser på Hotel Drei Løwen, som kunne føre til evt. misforståelser i de 6 små hjem?

Leif A. Jensen
Stubbekøbingvej 12
4840 Nørre Alslev