Dit eller mit?

Indbrud og tyveri af andre menneskers ejendele hører til dagens uorden. Det er reglen uden undtagelser, at der hver dag sker indbrud i folks private hjem og værdifulde ejendele bliver stjålet.

Her i avisen bliver det sjældent til mere end en lille note, hvor det kort bliver konstateret, at et hjem og en familie har mistet ejendele, de holdt meget af.

Heldigvis får vi stadig bedre og bedre mulighed for at beskytte os selv og vores ejendele. Det sker ved tyverialarmer, vagtpatruljer, sikring af døre og vinduer, videoovervågning og nabohjælp. Det holder uden tvivl antallet af indbrud nede, og det er godt.

Men hvad med de værdifulde genstande der står ude i det åbne offentlige, der ikke kan beskytte sig selv mod kriminelle. Rundt omkring os har vi både privat og i offentligt regi masser af værdifulde genstande stående frit fremme, fordi det har vi valgt – og fordi det, at står frit fremme er en del af værdien.

I mange år har det været en uskreven lov, at vi alle lader det stå. Vi stjæler ikke juletræet på torvet. Vi tager ikke æblerne i grønthandlerens kasse på gaden. Vi plukker ikke blomsterne i andres haver selvom de er flotte og fristende at plukke. Vi stjæler ikke brænde i skove.

Det gør man bare ikke. Det er nemt at gøre, men man gør det bare ikke. Vi opfører os ordentligt og redeligt.

Desværre er det blevet dagens orden, at unge kriminelle slet ikke tænker sådan. Det viser sagen, der kommer for retten i næste måned i Nykøbing. En 22-årig mand fra Østlolland er tiltalt for at stå bag tyveri og ”partering” af fem værdifulde bronzeskulpturer fra det offentlige rum. Alle skulpturer markante værker, der var med til at definere vores byrum som noget særligt.

Det er et tillidsbrud af dimensioner og en alvorlig lovovertrædelse, når man overtræder ikke bare loven, men især de uskrevne regler om at ”det gør man bare ikke”.

Vores samfund bliver fattigt, hvis vi som borgere ikke respekterer vores fælles værdier, der står frit tilgængelige i det offentlige rum. Derfor håber vi, at skulpturtyvene får en passende straf, der kan afskrække andre fra at gøre det samme.