Dronningebyen
Vores smukke Nykøbing F, med den storslåede beliggenhed ved Guldborgsund, havde engang et slot. Vi har historisk så meget at være stolte af og jeg drømmer om, at vores smukke by, en dag kunne være kendt i hele landet, for vores storslåede historie med danske Dronninger.
I dag hylder vi mest historien om, da Peter den Store besøgte Nykøbing i juli 1716 og besøget hyldes stadigvæk, med navneændringen af gæstgiveriet han besøgte, til Czarens Hus.
Det er dog nogle stærke danske dronninger, der retteligt burde hyldes, for deres tilknytning til byen. Det var på Nykøbing Slot at Dronning Margrethe den første, i 1399 slog fred med Hansastæderne. Slottet har ligeledes igennem historien dannet enkesæde og dermed bolig for Dronning Margrethe Sambiria, Dronning Dorothea & Dronning Sophie af Mecklenburg. De var altså ikke, som Zaren, på gennemrejse, men de boede her og satte sig spor, i deres drift af livgedinget. Paradokset er, at havde det været mænd der historisk havde betydet så meget for vores by, var der sikkert allerede statuer i alle rundkørsler og byen nævnt som Kongebyen.
Dronning Sophie har en undseelig oplysningstavle placeret foran ”Fars hat”, ruinerne efter Slottet på Slotsgade, foran biografen. Hvad der skulle synliggøre vores flotte historie som Dronningernes By, Dronningebyen Nykøbing F, kunne være en stor bronzeskulptur af Dronning Sophie. En storslået placering kunne være på broen over Tingsted å, der hvor åen åbner sig ved Slotsgade og Slotsbryggen.
Jeg har derfor skrevet til Kulturudvalgsformanden og formanden for Teknikudvalget i kommunen i håb om, at de vil tillade, at vi opstiller en kvindehøj mindestatue i Slotsgade.
Du kan støtte op om initiativet, ved at deltage i FB-gruppen ”Dronning Sophies Mindestatue”. Fundraisingen vil først påbegyndes, når/hvis Kulturudvalget og Teknikudvalget støtter op projektet, med en tilladelse til opsættelsen. Vi ønsker ikke kommunale velfærdskroner i projektet, men søger selv igennem fundraisingen midlerne til at opsætte statuen.
Hvilken dronning, skal være den næste vi hædrer i Dronningebyen Nykøbing F? Og hvor skal hun stå?
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde