Dyrere cigaretter
Rygning skal begrænses i Danmark, så færre får kræft og dør af det. Vi skal bruge alle midler, og gøre alt hvad vi kan for at børn og unge holder sig fra rygning.
Prisen på tobak er en vigtig faktor, når vi taler om unge og rygning. Derfor skal der en markant prisstigning til, så de unge mennesker ikke starter med at ryge. Hvis kurven skal knækkes, og vi skal skabe mere lighed i sundheden, er der behov for handling.
Den nye regering har foreslået at hæve prisen for en pakke cigaretter med ti kroner over to år. Pakkerne skal gøres neutrale i udseendet og gemmes væk bag disken. Der skal indføres røgfri skoletid og bedre kontrol med salget af cigaretter. Alle elementer er skridt i den rigtige retning, men der skal gøres mere.
Sidste år var første gang i 20 år, at antallet af rygere steg i Danmark.
Som regionspolitiker med fokus på sundhed, skal prisen hæves mere end regeringen foreslår. Så undgår vi at skulle behandle borgere med rygerrelaterede sygdomme som kræft, slagtilfælde, hjertekarsygdom, diabetes, KOL, lungebetændelse, tuberkulose, astma, øjensygdomme, leddegigt, hoftebrud, og nedsat fertilitet hos kvinder.
Selvfølgelig påvirker prisen også ”ældre” rygere, men i denne sammenhæng er det et offer, som må accepteres. Vores børn skal ikke dø tidligt på grund af rygning.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker