Hvis der var nogen, der var i tvivl om, hvorvidt der sker noget på Lolland og Falster, er der efter den forgangne weekend ikke længere nogen, der kan være i tvivl. Der er for alvor liv i landsdelen, hvor weekenden bød på en perlerække af fantastisk flotte og spændende arrangementer. Til glæde for både den lokale befolkning og for de mange turister, der opholder sig i landsdelen.
Weekenden var uden sammenligning i øvrigt den travleste på året, og der var aktiviteter i stort set alle byer. Det ene større end det andet, men alle med det samme formål: at underholde og fornøje. Femø Jazz hev endnu engang – trods det blandede vejr – stikket hjem og blev en succes. Festugen i Nykøbing var også præget af regnen, men en uge med masser af flotte arrangementer med godt publikumstække.
Saxinefest i Sakskøbing med den traditionelle fællesspisning af stegt flæsk med persillesovs. Ingen deltagerrekord, men næsten.
Middelalderfestival og Hajkutterfestival i Nysted – en stor satsning, der blev belønnet af et overvældende publikums fremmøde og tegningen af noget tilbagevendende begynder at anes i horisonten. Rødby byfest med storby-stemning og opbakning fra alle byens borgere, der gerne ville feste med i byen på trods af regnbyger. Og ikke mindst åbningen af Kulturværket i Maribo med premieren på musicalen Sunset Boulevard. En markant begivenhed i byens historie, der har stor betydning for den fremtidige udvikling.
For på trods af alle forhindringer og den nedgang, der har ramt Maribos handelsliv, er det lykkedes at give Maribo et værdigt og attraktivt kulturelt centrum. I en bygning, der efter renoveringen, er en pryd for øjet og byens stolthed. Det er til at blive helt forpustet af. Mange frivillige og lokale ildsjæle puster ud efter mange måneders forberedelser og en hektisk weekend. Succes har kronet det omfattende frivillige arbejde, hvad enten det har været til byfesten i Rødby eller på scenen i Maribo. Tak fordi I gider gøre arbejdet for at underholde, fornøje og aktivere alle os andre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned