En frygtelig historie

Det var med hjertet helt oppe i halsen og en stor klump i mellemgulvet, at man hele torsdagen og fredagen igennem fulgte med i den dybt tragiske drukneulykke i Sydnorge, hvor seks unge danskere forliste i en lille jolle i hårdt vejr. Kun to overlevede, mens de øvrige fire fortsat er savnede og formodes omkommet.

Omstændighederne ved den fatale sejltur er skrækkelige og må give sår på sjælen for livstid hos de pårørende og de overlevende. Men mest af alt sidder vi også tilbage med en dyb respekt for den ufattelige indsats, som Søren Thuesen gjorde for at redde sine kammerater. En blev reddet, mens resten ulykkeligvis fortsat er savnet i den sydnorske skærgård.

Når man læser hans beretning om, hvad der skete på den fatale sejltur, bliver man dybt imponeret og fyldt med respekt.

En respekt, der med et fortrænger den anden og meget stærke følelse af, at de seks unge har handlet ufatteligt dumt og ansvarsløst ved overhovedet at sejle ud i det hårde vejr og endda uden redningsveste.

Ene mand tog han et meget stort ansvar for sine kammerater, og gennem en ufattelig hård indsats lykkedes det ham at redde en af sine kammerater og derefter at svømme efter hjælp i det oprørte og mørke hav. Kilometer efter kilometer i et koldt og bølgefyldt hav kæmpede han, og missionen lykkedes for ham.

De fleste var uden tvivl bukket under for længst, men ikke den livredder-uddannede Søren Thuesen.

Hans heltemodige indsats opvejer for en stor dels vedkommende, at de som gruppe aldrig skulle være sejlet ud, men i stedet have lyttet til advarslerne fra de lokale om, at det var for farligt at sejle ud.

Hans indsats for at redde eget og kammeraternes liv er ubeskrivelig, fordi den ligger ud over, hvad man kan forestille sig. Derfor er den norske tragedie så usædvanlig dramatisk og sørgelig - og tankevækkende.

Sket er sket, og det kan der ikke laves om på.

Tragedien understreger med al tydelighed, at havet skal man altid have respekt for, og aldrig sejle ud uden redningsveste og i dårligt vejr. Kun en tåbe frygter havet, lyder det vel nok mest kendte slogan i forhold til, hvordan vi skal forholde os til havet.

Det ved mange, og de, der måtte være i tvivl, ved det under alle omstændigheder nu efter den dybt tragisk drukneulykke ved Sydnorges kyst.