En hastesag

Jo mere, der kommer frem om Storstrømsbroens miserable tilstand, jo mere gyseragtigt bliver det. Meget tyder på, at de problemer, der allerede har vist sig, og som har afstedkommet store gener, næppe kan fjernes uden at der etableres en helt ny jernbaneforbindelse. Broen bliver svækket i takt med at den bliver ældre, og samtidig må det forudses, at den fremover skal bære endnu mere trafik og endnu tungere trafik end i dag.


Det skal blive spændende at se, hvad transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har at sige på det samråd, som Dansk Folkeparti har indkaldt til i denne uge. Et spørgsmål er, om ministeren - og dermed regeringen - ser på sagen med den alvor, den fortjener. Et andet er, om han vil se positivt på det forslag, som Venstre agter at bringe frem på mødet angående at gøre en ny, fremtidssikret forbindelse over Storstrømmen til en del af Femern-projektet. 

At professor Niels Jørgen Gimsing, Danmarks Tekniske Højskole, efter et besøg på broen har konstateret, at den er i en meget dårlig forfatning og ikke er bygget til at kunne bære så tunge tog, som vil komme til at køre over den efter etableringen af Femern-forbindelsen, er direkte skræmmende. Og på den baggrund må man give Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder ret i, at der er tale om en hastesag, sådan som han understregede i et indlæg i Folketidende lørdag. Hvis der ikke etableres en ny jernbaneforbindelse, kan man risikere, at der – trods reparationer og løbende vedligeholdelser - kan opstå fremtidige nye sikkerhedsproblemer på broen, og det er ubehagelige fremtidsudsigter, at Lolland-Falster kan risikere igen at blive hægtet af Sjælland i kortere eller længere perioder - og endnu værre, at Femern-forbindelsen reduceres til et absurd projekt, hvis togforbindelsen til og fra Tyskland ikke bliver optimal. Så en permanent løsning skal på bordet, og det kan ikke ske hurtigt nok. Man må ikke håbe, at hele sagen trækker i langdrag og drukner i politikersnak.