Få styr på normeringerne!

Fredag den 30. juni 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik en rapport, der viser normeringerne i vuggestuer, børnehaver og dagpleje i landets kommuner. Ud af 98 kommuner har det kun været muligt at indsamle data om normeringerne fra 40 kommuner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke godt nok. Hvis vi som forældre skal have overblik over hvordan ens kommune prioriterer normeringen på børneområdet, skal registreringen udarbejdes af alle kommuner.

Der har ellers været tid nok til at få normeringerne registreret; I 2012 besluttede den daværende regering, at det var nødvendigt med et samlet overblik over normeringerne på dagpasningsområdet. Det er uacceptabelt, at kun 40 ud af 98 kommuner har tal på deres normering på børneområdet.

I Region Sjælland er det følgende kommuner, der har indberettet data til Danmarks Statistik:

Greve

Faxe

Kalundborg

Lolland

Odsherred

Stevns

Vordingborg

Nedenstående kommuner i Region Sjælland har ikke prioriteret registreringen:

Køge

Lejre

Roskilde

Solrød

Holbæk

Næstved

Ringsted

Slagelse

Sorø

Guldborgsund

Børne - og socialminister Mai Mercado (K) har i forbindelse med offentliggørelsen af den nye statistik kraftigt opfordret de resterende 58 kommuner til at få styr på tallene.

Rapporten kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside.

John Wennerwald

Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet

Mosevænget 28

2680 Solrød Strand