Fagforeninger er fag-foreninger
De såkaldt gule fagforeninger, som fx Krifa, føler sig ofte overset og ugleset af fagbevægelsen. Men de glemmer at de netop ikke er FAGforeninger, men nærmere en slags forsikringsselskaber med tilknyttet rådgivningsvirksomhed, og de forsøger at dække alle slags lønmodtagere.
En FAGforening er tilknyttet et fag, med et fælleskab omkring det at have en bestemt uddannelse, arbejde med et bestemt fag. Der foregår - foruden juridisk rådgivning og arbejdsløshedsforsikring - også vidensdeling og faglig udvikling. En FAGforening arbejder for netop sine medlemmer og er interesseorganisation for faget.
De gule foreninger markerer sig ikke fagligt, men kun på prisen. Det står jo folk frit for, om de vil vælge en sådan basisløsning eller et medlemskab, der er udsprunget af netop deres fag. Personligt er jeg ikke i tvivl - jeg ønsker at være organiseret sammen med andre, der har samme uddannelse og arbejdsområde som jeg selv - det er med til at udvikle mig i mit fag.
I øvrigt finder jeg rigtig god fornuft i SF's forslag om at lade de faglige A-kasser drive arbejdsformidling som et alternativ til jobcentrene. Jeg tror man her vil have langt større kendskab til et fagområde og dets jobmuligheder.
Annemette Schønberg Johnsen
kandidat/medlem af Guldborgsund Byråd for SF
Gåbensevej 5
4800 Nykøbing F
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned