Farvel til endnu flere ansatte
De aktuelle afskedigelser på sygehusene bliver fulgt op med endnu flere opsigelser i de kommende år.
I regeringens finanslovsforslag for 2019, som skal forhandles med Dansk Folkeparti, lægges der op til, at der skal være færre offentlige ansatte.
I finanslovsforslaget er der indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. Hvis det niveau fortsætter frem til 2025, skal der siges farvel til 11.000 offentligt ansatte.
Jeg har svært ved at se, hvor der kan spares. Vores personale på sygehusene løber allerede så hurtigt de kan og ifølge Danmarks Statistik får pædagogerne og plejepersonalet i ældreplejen meget travlt de kommende år. Antallet af vuggestue- og børnehavebørn stiger med mere end 12 pct. frem mod 2025, og antallet af ældre over 80 år stiger med 150.000 personer de næste 10 år.
Hvis den offentlige service i 2025 skal være på niveau med i år, er der behov for en realvækst i det offentlige forbrug på omkring 0,7 pct.
0,4 pct. er for lidt til skattefinansierede top-behandlinger på sygehusene, nyeste medicin, bedste teknologi og gode lærere i folkeskolerne, ordentlig pleje af ældre og børn, osv.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde