I EB søndag 30-06-2013 kunne man læse om skævvridning af boligmarkedet i Danmark. Mens boligpriserne er på vej op i hovedstaden og de større byer, er det meget svært at få solgt boliger i yderområderne. Direktøren for Mybanker.dk, John Norden gjorde bl.a. gældende, at et af problemerne er, realkreditselskaberne ikke vil låne ud til boliger, de ikke har sikkerhed for. Det er selvfølgelig i bund og grund prisværdigt (og ifølge direktør i Finansrådet Ane Arnth Jensen med Realkreditloven som "undskyldning"). Dog finder jeg det beskæmmende, at det skal gøres så svært og så meget til skamme, at ønske sig at investere og bo i de dejligste af landets egne, nemlig de såkaldte yderområder. Jeg har selv følt det inden for eget regi. I forbindelse med mit byggeprojekt, blev mit eget byggeri vurderet så lavt, at byggeprisen udgør 113 % af realkreditvurderingen, fordi jeg ønsker at bygge i Maribo. Det gør det ret svært at have råd til at investere!! Vi der bor i yderområderne har også været med til, at yde støtte til den finansielle sektor i form af bankpakker, efter selvsamme sektor så sig grådig nok til risikable investeringer i de glade 00’ere. Nu hvor finanssektoren har ”lært” lektien, sidder vi skatteborgere i yderområderne åbenbart tilbage med sorteper. Finanssektoren tør ikke længere begive sig ud at risikable investeringer med folk der ikke ønsker at bo sammenklemt på Københavns vestegn. Det er på tide, at vores lokale politikere får råbt Christiansborg og i særdeleshed Ministeren for landdistrikter Carsten Hansen op. Jeg er bange for, at finanssektoren ikke af egen fri vilje vælger at investere syd for Køge i fremtiden. Og er det en passus i Realkreditloven der skal ændres må der landspolitisk kigges på det i disse nedgangstider.
Chris Christiansen
Byrådskandidat, Konservative Lolland.
Engpibervej
4930 Maribo
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned