Folkeskolens problemer løses ved at styrke folkeskolen

Folkeskolens problemer løses ved at styrke folkeskolen -

Ikke ved at bekæmpe privatskolerne

Som man kunne læse her i Folketidende lørdag d. 15/3, blev der på Lolland-Falster Lærerforenings generalforsamling vedtaget en resolution, som udtrykker bekymring over et stigende antal forældres fravalg af folkeskolen. Jeg er enig i første del af resolutions tekst, som nævner inklusionopgaven som en medvirkende årsag. Problemet med den førte inklusionspolitik er, at regeringen med undervisningsminister Christine Antorini (CA) i front har ændret fokus fra en kvalitativ målsætning om at udfordre og udvikle den enkelte elev til et kvantitativt mål om at inkludere flest muligt, hvilket bekræftes af CAs indlæg her i Folketidende fredag d 14/3, hvor hun skriver: ”Målet er, at yderligere cirka fire børn pr skole bliver en del af skolens fællesskab”. Inklusionstanken er som udgangspunk rigtig god – en elev med særlige behov inkluderes i fællesskabet og derved med den rette støtte udvikler sig både fagligt og socialt. I samme indlæg fremkommer CA dog med følgende udsagn: ”vi ved, at inklusion grebet an på den rigtige måde gavner alle elevers læring og trivsel”. Dette konstruerede argument om, at inklusion samtidig betyder, at alle elever i klassen bliver dygtigere og trives bedre, har jeg dog svært ved at genkende fra mit daglige arbejde som vejleder i folkeskolen.

At jeg på generalforsamlingen udtrykte mig kritisk om resolutionen og efterfølgende ikke stemte for den, skyldes resolutiones anden del, som jeg synes udtrykker et fordomsfuldt syn på de frie skoler (privatskoler). I følge resolutionen kan de frie skoler ”nøjes med at koncentrere sig om de bedst fungerende børn og unge” – denne formulering mener jeg ikke afspejler virkeligheden på de frie skoler. Resolutionen efterlyses også ”vilkår og økonomi (i folkeskolen), som kan konkurrere med de private skoler”. Statstilskuddet til elever på de frie skoler er løbende blevet nedsat, og er nu nede på 71% af udgiften til en elev i folkeskolen, så vi behøver ikke være misundelige på de frie skolers økonomi.

Det er en grundlovssikret frihedsret at lade sit barn undervise på anden måde end i folkeskolen, hvorfor jeg er grundlæggende uenig i, at vi skal bekæmpe søgningen til de frie skoler. Problemerne i folkeskolen skyldes ikke, at nogle forældre tilvælger en anden pædagogik på en privatskole, men derimod at andre forældre føler sig tvunget til at fravælge folkeskolen på grund af f.eks. ”tvangsinkludere” elever. Problemerne løses derfor heller ikke ved at bekæmpe de frie skoler, men derimod ved at styrke folkeskolen. Jeg er derfor helt uforstående overfor, hvorfor fordomsfulde kommentarer om de frie skoler skulle have en så central plads i en resolution om folkeskolens udfordringer.

Venlig hilsen

Ole K. Larsen

Drosselvej 6

4880 Nysted