Forråelsen af debatten

Vi har et samfund, hvor ytringsfriheden og retten til at sige sin mening er fundamental. Vi lever i et åbent samfund med højt til loftet. Men det har sin pris, at retten til at ytre sig efterhånden har taget en drejning, hvor det grænseløse og uhæmmede er begyndt at tage over.

Vi har set det mange gange i debatter på nettet, hvor tonen kan være hensynsløs og rå. Vi har set det i den værste udgave med ”terror-lignende” overfald på politikere og dødstruslerne og overfaldet på bladtegneren Kurt Westergaard.

Før i tiden fandtes der en grænse, som vi ikke overskred. Det var i orden at være uenige, og debatten foregik på argumenter. Sagligt og redeligt. Den tid er ovre. Nu lever vi i et grænseløst samfund.

I den igangværende debat om sygehusstrukturen i Region Sjælland er debatniveauet af flere omgange blevet trukket ned på et meget lavt ”ih - hvor er I dumme” niveau. 

Men også personlige trusler mod politikere og deres familier er blevet en del af sygehusdebatten, og det har fået regionsrådsformand Steen Bach Nielsen til at gå offentligt ud og bede om en sober tone i debatten. Alt for mange mennesker er blevet så grænseløse og hæmningsløse, at de er parate til at gå til yderligheder i den offentlige debat. 

Regionspolitikere modtager hademails, mister personlige venner og bliver truet på deres politiske liv i en grad, hvor dialogen bliver umuliggjort og demokratiet truet. Her må vi sige stop og på det kraftigste appellere til alle om at holde ”kammertonen”.

Demokrati er at argumentere for sine holdninger og acceptere, at andre har ret til at mene noget andet. Ytringsfrihed er også retten til at være uenig og respektere denne uenighed. Demokrati er også at acceptere flertallets beslutninger.

Personlige angreb og en meget rå debattone er en bombe under vores demokrati. Til sidst ønsker ingen at stille sig til rådighed for vores folkestyre af frygt for egen og familiens sikkerhed. Det hører ingen steder hjemme, og ingen kan være tjent med den udvikling, som vi har været vidne til i de seneste år.

Ytringsfrihed må ikke tolkes som retten til at sige hvad som helst og heller ikke retten til helt uden ansvar for maksimalt at tilsvine mennesker, som man er uenige med, til eller true dem til at skifte holdning – eller værst af alt: Til tavshed.