Frejlev Fortidsmindeskov er utilgængelig
Frejlev Skov er på mange måder en helt enestående lokalitet med en stor mængde fredede fortidsminder og smukt beliggende ud til Guldborgsund. Med andre ord lige et sted for natur- og historieinteresserede turister og lokale.
Desværre bærer skoven i den grad præg af hensynsløs overudnyttelse. Enorme skovmaskiner har pløjet de smalle skovveje op i en grad, så man mange steder uforvarende synker dybt ned i ælte, med stor risiko for at sidde fast eller glide omkuld, hvis man skulle være blevet lokket ind af interesse for fortidsminderne med de mange fint oplysende skilte.
Ejerne har råderet over skovens træer indenfor visse rammer, men skovvejene må betegnes som offentlige. Befolkningen har ret til at færdes på alle skovveje i de private skove imellem klokken 6 og solnedgang til fods og på cykel, men dette kan ikke på nogen rimelig måde opfyldes på nuværende tidspunkt i Frejlev Skov. Derfor må adgangsvejene snarest ryddes for grenafspærringer og bringes i forsvarlig stand. Jeg går stærkt ud fra, at man fra kommunens side har en betydelig interesse i at gøre området attraktivt for turister og tilflyttere og i det hele taget sikre befolkningen optimal adgang til naturen og derfor vil overvåge, at adgangsforholdene genoprettes.
Har Danmarks Naturfredningsforening iøvrigt besøgt skoven for nylig?
Med venlig hilsen
Annette Rosenmunthe
Fjordvej 23
4880 Nysted
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker