Frivillig arbejdskraft er en super investering

Offentliggjort Sidst opdateret

Jeg læser i lørdags FT, at kommunen nu ikke kan finde penge, så de frivillige i Bisiddernetværket kan få et tilskud til benzinen. Undskyld - men det er for dumt. Der er så meget godt i frivilligt arbejde, og det er skamløst, når det ikke bruges. Når borgere hjælper borgere er det medvirkende til at skabe sammenhængskraft i kommunen. Og hvis man prøver at regne på værdien af det gratis arbejde, som kommunen mod en ganske lille investering får adgang til, er jeg sikker på, at det er astronomiske beløb, som kommunen dermed kan lade ligge i kommunekassen eller bruge på andre ting. Se dog at få kanaliseret de håndører over til de frivillige. Det er en investering som næppe findes bedre.