Frivillige og ildsjæle er fantastiske kapaciteter
Sommeren igennem har jeg i Folketidende læst om musikalske arrangementer, by jubilæer, festivaller, sommerlejre, ældreomsorg, oplevelsesture, ren by, bevarings- og formidlingstiltag, markeder og mange flere arrangementer, hvor der står en skare af frivillige og ildsjæle bag, for at få tingene til at lykkedes.
Vi kan brænde for hver vores indsats. Vi kan glædes over det, som andre gør for os, og vi kan være stolte af den fornemme omtale og promovering af vores egn, som de frivillige og ildsjælene er med til at skabe.
Som politiker og borger kan jeg være taknemlig for, at alle disse mennesker lægger så meget energi og tid for at få ting til at lykkedes. Ikke for at glæde sig selv, men for at glæde andre. Når man er i stand til at bidrage og gøre et stykke arbejde, så gør man det.
Tusind tak til alle jer, der hver især bidrager på jeres måde. For mig er det vigtigt, at der er penge til at understøtte de frivillige projekter og tiltag. Det giver god mening, og vi får meget for vores penge. Frivillige og ildsjæle klarer ikke alt og skal ikke klare alt. Men når de brænder igennem, så er det til gavn for mange. Og der er synlige resultater.
Linda Sommer
Lolland Byråd - Konservative
Østervang 28
4930 Maribo
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker