Global centrallisering i Guldborgsund Kommune!

Offentliggjort Sidst opdateret

Fusionsplanerne for de 2 forhenværende storklubber i Nykøbing F. hilses også velkommen hos mig! Men jeg blir godt nok harm, når jeg hører at Guldborgsund Kommune vil smide 30 Mio. kr. efter en fusion, selvfølgelig betinget af at de 2 klubber selv rejser et beløb som skal komme fra sponsorer, folkeaktier etc. Hvis man vil gøre alvor af denne fusion, må den f..... betales af de 2 klubber og ikke belaste en i forvejen slunken kommunekasse. De 30 mio. kunne nok bruges noget mere fornuftigt, end på at smide efter en fusion. Der kunne blive råd til flere jobs i den meget serviceforringede ældresektor, flere pædagoger i børnehaverne, bevilling til forskolebørn etc. Hvorfor skal alt som foregår i Nykøbing bevilliges penge, mens alle bevillinger til fornuftige og menneskelige tiltag i de små lokalsamfund skrottes? Vi snakker om 2 gamle fodboldklubber og ikke 2 gamle skoler, kære byrådspolitikere! Folk i nabokommunerne tror jo at det er en kæmpe joke, at disse planer er rigtige!

Tænk sig hvis 2 andre lokale arvefjendefodboldklubber begravede stridsøksen og lavede en fusion. Ville Vi så også kunne få bevilliget 30 mio? Jeg tror da nok at vi endda kunne blive enige om at gøre det for en bevilling på 10 mio. kr! DET SKRIGER JO TIL HIMLEN!

I øvrigt kan jeg ikke rigtigt forstå, hvor pengene kommer fra, når kommunen lige har haft en sparerunde på 235 Mio. kr.???? Her snakkes der i kommunen om at slukke for gadebelysningen, for at spare penge og så vil man "forære" 30 mio. kr. væk!!!!

Denne skæve favorisering af Nykøbingklubberne må stoppes nu, inden det helt tager overhånd. Man skulle jo næsten tro at der er nogen som er i lommen på det lokale byråd, da dette har været på byrådets dagsorden UDEN nogen af klubberne har ansøgt om pengene!

Kære B1901 og B1921! Jeg synes at I skulle gøre som andre i de fodboldklubber og idrætsforeninger: Tjen jeres egne penge og betal selv for Jeres fusion!

Venlig Hilsen

Allan Sørensen

Baunehøjen 4

4840 Nr. Alslev