Goddag til kontantløst samfund
Færre og færre betaler med kontanter. Mange danskere ejer ikke kontanter og kunne ikke drømme om at skulle benytte kontanter som betalingsmiddel. I en travl hverdag pakket med praktiske aftaler, job og børn er der ikke tid til at finde en kontantautomat for at hæve kontanter. Det fungerer også godt; De elektroniske betalingsformer er nemme og billige at benytte.
En undersøgelse fra Nationalbanken viser, at det kun er to ud af tre danskere, som bruger kontanter og antallet er faldende. Corona-krisen har skubbet til udviklingen, hvor kontanthævninger er faldet med 25-50 procent.
Den kontantløse hverdag vil få snavs og bakterier fra kontanter til at forsvinde ligesom det vil stoppe bankrøverier, begrænse narkokriminalitet og socialt bedrageri. Det sorte arbejde vil måske også blive reduceret.
For mange danskere er det kontantløse samfund allerede en almindelighed. Hvis vi skal nærme os endnu mere, skal vi have løsninger klar, så alle danskere bliver fortrolige med de elektroniske betalingsmidler.
Alle skal med på vognen.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker