Hurra for lokale holdninger
Nu nærmer vi os med hastige skridt kommunalvalget og så sker der altid noget nyt. Eksisterende partier/lister retter sig og nye partier og lister opstår. Lokale engagerede borgere melder sig, og vil være med til at bestemme fremtiden for vores lokalmiljø.
Det er fantastisk og det minder om, at lokalpolitik ikke er mere end vi lokale borgere og naboer gør det til. I lokalpolitik er der plads til alle, som vil være med til at skabe fremtiden for en selv og naboerne i lokalområdet. Alle kan og bør deltage i et eller andet omfang og det er herligt, når nye kræfter ønsker at være med.
Op mod en ny valgperiode er det naturligt også tiden, hvor bedømmelsen og diskussionen af den forgangne periode kommer frem - ligesom mange har holdninger til fremtiden.
Lokale lister, som er uafhængige og drevet af mange gode folk som brænder for deres lokalområde, opstår ofte, når mange har oplevet, at der er noget, som ikke er godt nok. Det kan være meget konkrete emner, som kan være delelementer i et større sammenhæng, men det kan også være en grundlæggende utilfredshed med tingenes tilstand.
Uanset hvad, så påvirker den spirende interesse og det brændende engagement vilkårene for vores hverdag. Udmeldinger og debatter om fremtiden giver altid grund til eftertanke.
Hurra for vores lokale demokrati, der lever i bedste velgående.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet