Er der nogen der ved, hvornår jagten går ind på jægerne? For det er da pokkers til plafferi fra tidlig morgen til langt ud på dagen. Det undrer mig, hvordan det kan lade sig gøre for jægerne at ramme noget som helst, for det er jo næsten ikke blevet lyst inden de begynder at plaffe. Men der må jo være noget ramgaranti. For markerne er vel fulde af gæs, således at man bare skal skyde et enkelt skud op i luften, så letter hele flokken og så kan man bare plaffe løs, så er man jo næsten sikker på at få ram på et eller andet. Pyt med om det er en gås, and, krage, due, måge eller råge. Bare der falder et eller andet ned fra luften, så er det helt fint for de skydegale.
Og så skal I jægere lade være at komme med alt det vrøvl om, at I er til stor hjælp for naturen, når I udtaler jer om, at der skal renses ud i dyrene, for ellers kommer der sygdom. Uha, uha. Ja, det kan vi skam ikke have, for så bliver der jo mindre at skyde på. Men naturen har fra tidernes morgen selv haft evnen til at reducere. Nej, jeg tror, det er bedre at få reduceret lidt i jægerbestanden, for her hvor jeg bor er det da helt galt med skyderiet. Det er en meget irriterende lyd at høre på den ene dag efter den anden. Men skydegaleri er måske afhængighedsskabende ligesom så mange andre afhængigheder, men der må vel findes behandling for dette også, som for så meget andet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned